Nyhedsbrev nr. 9
spacer.jpg (516 bytes)
Formand: Vasilis Stefanou/ Næstformand: Lisbeth Grafmøller/ Sekretær: Janne Frausing/  Kasserer: Jytte Gerving
spacer.jpg (516 bytes)
November 2003
spacer.jpg (516 bytes)
spacer.jpg (516 bytes)
Sommeren er for længst gået på hæld, men til gengæld er det nu sæson for mere dans og hyggeligt samvær. Vi håber, at alle har haft en dejlig sommer, om den så har været græsk eller dansk.

Nedenfor kan du se, hvad der er sket siden sidste nyhedsbrev, og hvilke arrangementer foreningen byder på de næste måneder. Husk at vi altid gerne modtager forslag til arrangementer mv.

Ønsker du at være medlem af foreningen Argonaftes, kan du kontakte en fra bestyrelsen og få tilsendt et girikort. Det koster 150 kr pr. år at være medlem.

Der er generalforsamling i februar næste år, og så har ARGONAFTES 10 ÅRS JUBILÆUM i år, og det skal selvfølgelig fejres !!! - læs mere nedenfor.

Rundrejsen på Pelepones bliver den 12. - 21. marts 2004 og er nu overtegnet. Der vil blive arrangeret andre rejser senere.

Siden sidst

Vores sekretær Nina Horndorf er bortrejst for en længere periode og er derfor trådt ud af bestyrelsen. Suppleanten, Janne Frausing er sat på sekretærposten i stedet. En brochure for Argonaftes er fremstillet - et eksemplar er vedlagt. Brochuren er bl.a. blevet uddelt til fremlægning på biblioteker.

Dans:

Den 2.-3. august optrådte både børn og voksne til Kulturhavn 2003 med græsk dans. Det var en stor succes med mange begejstrede tilskuere. Se billeder på www.argonaftes.dk og læs om Kulturhavn på www.kulturhavn.dk

I september optrådte 4 dansere ved en privat 60-års fødselsdag i Krøyers Have, Frederiksberg. En god aften, der indbragte lidt indtægter til foreningen.

Vasilis er tilbage i Danmark, og undervisningssæsonen er startet. Velkomstfest for danseholdene blev holdt fredag den 14. november på restaurant Akropolis.

Kommende arrangementer

Foreningen inviterer til:

EN HYGGELIG AFTEN I TIVOLI:
Vi ser på Tivoli med alle de flotte (jule)lys. Der serveres en varm medlemsdrik, og vi opfordrer til en skøjte-tur på søen. Familie og venner er velkomne.

Dato/mødested:
Søndag den 7. december kl. 16.30. Tivolis hovedindgang (over for Axeltorv)

Tilmelding:
Senest onsdag den 3. december til et bestyrelsesmedlem eller på foreningens e-mail

Tivoli-entre 65 kr. (børn 3-13 år 35 kr.), dog 60 kr. hvis vi er flere end 10. 1 time på skøjtebanen 30 kr. (3 turbilletter), leje af skøjter 40 kr. (4 turbilletter)

FROKOST PÅ ELLAS OG EN TUR PÅ PLANETARIET:
Vi spiser frokost på restaurant Ellas, og bagefter ser vi en af Planetariets storslåede forestillinger. Familie og venner er velkomne.

Dato/mødested:
Søndag den 11. januar 2004 kl. 14.Restaurant Ellas, Fiolstræde 21, Kbh K

Tilmelding:
Senest søndag den 4. januar 2004 til et bestyrelsesmedlem eller på foreningens e-mail.

Priser:
Frokostbuffet 38 kr. Planetariet entré 50 kr. (85 kr. for ikke-medlemmer)

JUBILÆUMSFEST:
Argonaftes fylder 10 år!!! TILLYKKE - det skal fejres med mad, musik og dans! Festen holdes den 31. januar 2004 på restaurant Kreta, Jyllingevej 56, Vanløse. Nærmere oplysninger vil fremgå af indbydelse, der udsendes særskilt

GENERALFORSAMLING:
Søndag den 15. februar 2004, kl. 16, på Dr. Anne Marie Centret, Solbjerg Have 7, Frederiksberg. Efter mødet er der Bingo-spil med gode præmier

DANS:
På Bella Centers messe Ferie 2004 weekenden 23. - 25. januar 2004 vil der være optræden af dansere fra Argonaftes.

Mange græsk-danske hilsner
bestyrelsen